Beskyttelse af personlige oplysninger er fundamentalt i en privat psykoterapeutisk praksis. Det er selvfølgelig afgørende, at den, der henvender sig her, kan føle sig tryg ved hvordan deres sikkerhed og beskyttelse er som klient her i klinikken. Derfor kan du her læse lidt mere om min tavshedspligt og behandling af persondata.
Tavshedspligt
Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt, hvilket betyder, at jeg ikke må dele nogen former for private oplysninger om klienter.
For børn under 18 år har forældre i princippet ret til at få oplysninger om behandlingen jf. sundhedsloven, men da jeg ikke har børn under 18 år i behandling, er det ikke relevant her.
Når andre betaler for terapien
Hvis andre, fx forældre, et opholdssted eller en institution, betaler for terapien, har jeg naturligvis stadig tavshedspligt og deler ikke oplysninger fra terapien. I særlige tilfælde kan der indgås aftale om, at jeg oplyser til en betalende institution, hvis den pågældende klient ikke møder frem til en aftale; i de tilfælde vil jeg altid indhente samtykke hos klienten til denne aftale fra begyndelsen.
Undtagelse
Der findes sjældne lovgivne undtagelser, hvor jeg er forpligtet på at afvige fra tavshedspligten: hvis jeg får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for overgreb eller andre forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller hvis en klient sætter sit eget eller andres liv i fare.
Privatlivspolitik / behandling af persondata
Den dataansvarlige er Psykoterapeut Julie Breinegaard, godkendt som medlem af Dansk Psykoterapeut Forening (MPF) med certificerende eksamen. Formålet med behandling af persondata er at yde psykoterapi.
Oplysninger, som registreres om en klient er: Klientens navn, evt. mobilnummer og e-mail-adresse. Cpr.nr noteres ikke. Disse kontaktoplysninger bruges til kontakt mellem mig som terapeut og klienten, fx vedr. aftaler om tider, til kalenderføring og bogholderi i forbindelse med betaling. Kontaktoplysninger ligger i mit sikrede kalender- og faktureringsprogram, indtil terapi er afsluttet. Efter ønske sendes en automatisk sms med reminder dagen før aftalt tid til klienten.
Jeg bruger den sikrede mailtjeneste protonmail og sletter korrespondancer med klienter efter 30 dage.
Journalføring
Jeg har som privatpraktiserende psykoterapeut ikke journal- eller notatpligt. For at sikre kontinuitet og at kunne yde den bedst mulige behandling tager jeg dog efter hver session kortfattede arbejdsnotater om emner/problematikker, udvikling i behandlingen og anvendte psykoterapeutiske redskaber. Der kan også noteres helbredsoplysninger af relevans for terapien. Disse arbejdsnotater opbevares i et sikret journaliseringssystem, der lever op til de lovgivningsmæssige krav vedrørende sikkerhed og fortrolighed. Notater sletter jeg efter endt terapi / senest seks måneder efter seneste session. Du kan til enhver tid bede om indsigt i, hvad jeg har registreret, og få det slettet, hvis du ønsker det.
I henhold til regnskabsloven opbevarer jeg 100% anonymiserede og ikke-personhenførbare notater i 5 år som dokumentationsmateriale ift. regnskab og bogføring. De opbevares ligeledes i det sikrede journalsystem, og ikke sammen med kontaktoplysninger.
Online terapi
Jeg tilbyder online samtaler på den krypterede platform whereby.com, som lever op til lovkravene for videokonsultationer. Det er fx ikke tilladt at anvende Skype eller FaceTime til terapi. Du skal ikke installere noget software, men blot klikke på et link, jeg sender. Linket er det samme fra gang til gang.
Betaling og fakturering
Du kan betale med mobile pay eller ved bankoverførsel, hvor banken i begge tilfælde har ansvar for sikker behandling af oplysninger. Du kan også betale kontant. Når du har betalt for en samtale, laver jeg en faktura med dit navn og email-adresse i et datasikret system. Fakturaen kan sendes til dig på e-mail, hvis du ønsker det.